Indstilling af Jan Hounisen Locher, direktør for Hounisen Laboratorieudstyr A/S
Jan er en dygtig iværksætter, og med sin idérigdom og optimistiske tilgang til udfordringer formår han at gøre en forskel og hurtigt sætte handling bag både ord og tanker.
En af Jans største drivkræfter er, at han gerne vil hjælpe. 2020 har været et år, hvor Jans evne til at navigere og hurtigt tilpasse sig, har betydet, at han har kunnet finde løsninger og alternativer i mange situationer med kritiske leverancer, hvor andre har måttet meldt pas.
På listen over bidrag til udvikling af erhvervslivet i Skanderborg, kan vi blandt meget andet fremhæve følgende indsatser, som Jan har gjort og fortsat gør:
- Bygget nyt domicil i Skanderborg og flyttet virksomheden fra Aarhus til Skanderborg for 6 år siden. Påbegynder primo 2021 en udvidelse af virksomheden med ny lagerhal
- Arbejder på at vedligeholde natur og fredningsområde i industriområdet på Niels Bohrs vej for beskyttelse af biodiversiteten
- Sikrer godt arbejdsmiljø for ansatte, derunder elever, praktikanter samt Flex ansatte.
- Arbejder 24 timer i døgnet for at skaffe Corona-kritiske varer hjem til det danske marked under den nuværende, verdensomspændende pandemi. I den forbindelse har virksomheden været nævnt i flere medier, da Jan fik idéen og fik udviklet et dansk produceret visir af genbrugsplast til sundhedsvæsnet. Disse visirer blev produceret i millionantal under første lock-down og kørt i rutefart ud til testcentrene, da logistikken fra andre, fjerntliggende producenter var under pres. Personlig tak fra Statsministeren på Facebook/Instagram opslag
- Fokus på klima. Investerer i nye bæredygtige tiltag; solceller i 2020, ECMSV projekt 2020, nye projekter på vej
Ovenstående punkter er kun eksempler på det store engagement, som Jan hver dag investerer i både virksomheden og i den omverden, han bevæger sig i, og derfor synes vi, at det opfylder alle betingelserne for anerkendelse og hæder.