4 x ERFA-netværk om bæredygtighed
Bæredygtighed, ESG-rapportering og reduktion af miljøpåvirkninger er centrale emner for mange virksomheder i dag.
Hos nogle er det direktionen, der står i spidsen for omstillingen, mens andre har udpeget en ESG-ansvarlig til at drive arbejdet. Uanset hvordan arbejdet er organiseret, kan der være stor værdi i at dele erfaringer med andre, som står over for lignende udfordringer.
Derfor kærer vi fire netværksgrupper, der hjælper deltagerne med at navigere i en kompleks grøn dagsorden:
- For direktører i virksomheder, som er i gang med den grønne dagsorden
- For direktører i virksomheder, som skal i gang med den grønne dagsorden
- For ESG-ansvarlige i virksomheder, som er i gang med den grønne dagsorden
- For ESG-ansvarlige i virksomheder, som skal i gang med den grønne dagsorden
Som deltager bliver du en del af et værdifuldt fællesskab, hvor du kan styrke din faglighed, dele viden, erfaringer og løsninger inden for det grønne, og skabe stærke relationer med ligesindede i et fortroligt forum.
Grupperne støttes fagligt af en erfaren netværksleder med ekspertise inden for området.
Hvor mange er der i grupperne?
8-15 deltagere pr. gruppe.
Hvilke emner tages op i gruppen?
Aktuelle problemstillinger og faglige emner.
Eksempler på temaer for direktionen:
- Forretningsstrategi og grøn omstilling: Hvordan sikrer vi konkurrenceevne?
- Risikoanalyse i forhold til ESG og bæredygtighed.
- VSME (EU-standard for frivillig ESG-rapportering for SMV' er)
- Investeringer i bæredygtige løsninger: Prioritering og ROI.
Eksempler på temaer for ESG-ansvarlige:
- CO2-beregninger og reduktionsstrategier.
- Implementering af LCA (Life Cycle Assessment) i virksomhedsprocesser.
- Dataindsamling og grønne regnskaber: Fra rådata til rapportering.
- Uddannelse i ESG
Eksempler på temaer for begge:
- Dobbelt væsentlighedsanalyse.
- Lovgivning og regulering inden for bæredygtighed.
- Leverandørkædestyring og bæredygtige indkøb.
- Interne og eksterne kommunikationsstrategier for grøn omstilling.
- Udvikling af en bæredygtighedskultur blandt medarbejdere.
Hvor holdes møderne?
Den enkelte gruppes medlemmer skiftes til at være vært, men det er tovholderen, som ordner det praktiske.
Hvor ofte mødes netværket?
Hver gruppe afholder 4 møder årligt.
Mødetidspunkt
Grupperne mødes som udgangspunkt kl. 9-12.
Hvad koster det?
Medlem: 2.500 kr. + moms pr. år
Andre: 3.500 kr. + moms pr. år
Book et gratis prøvemøde
Har du spørgsmål eller ønsker du at deltage som gæst på næste netværksmøde?


