Log ind Kontakt Tilmeld nyhedsbrev Telefon: 2422 4411

Lån et Young advisory Board

Forestil dig, at du kan trække på en gruppe af unge mennesker, når din virksomhed står med en konkret udfordring ... Du stiller dem en opgave, som de skal give deres bud på en løsning til.

De hjælper, inspirerer og udfordrer dig, og kan bidrage med noget helt andet end dine medarbejdere, din ledergruppe eller din bestyrelse. Formålet er, at du får indsigt i, hvordan de nye generationer tænker og opfatter verden.

De kan ofte se løsninger eller produkter, som kalder på ny teknologi. De kan give dig viden om, hvad fremtidens medarbejder har brug for. De kan fortælle, hvordan fremtidens generationer højst sandsynligt vil kommunikere - eller noget helt fjerde.

Vi er i fuld sving med at samle unge til dette initiativ, som vi forventer at lancere fuldt ud primo 2023.


De unges motivation for at deltage er:

🤝🏻 De får skabt kontakt til lokale virksomheder

📚 De får brugt deres faglighed på en ny måde

✍🏻 De kan skrive det på deres CV

👧🏻 De møder andre unge, som interesserer sig for at gøre en forskel

Har din virksomhed en udfordring, som I ønsker at få et ungt indspark til? Så ring til Anja på 24 22 44 11.

Er du mellem 17-21 år? Interesserer du dig for at gøre en forskel?

Så har du mulighed for at deltage i vores ”Young advisory board”, som skal udfordre og hjælpe lokale virksomheder med at forstå, hvordan verden ser ud fra de unges stol.


Et advi... hvaffor noget?

Et ungt advisory board er en gruppe med  5-7 unge, som de lokale virksomheder kan trække på, når de står med en konkret udfordring, som de mangler gode indspark til at løse. Det minder lidt om en bestyrelse, men en vigtig forskel er, at advisory boardet ikke har juridsk ansvar.


Kan du gøre en reel forskel?

Ja! Virksomhederne kender selvfølgelig deres produkt godt, men som ung har du en anden tilgang til verden og fremtiden - og det er netop den viden, der er brug for!

Du skal hverken være ekspert på økonomi, sprog, produktudvikling eller andre emner. Gruppen bliver klædt på til opgaven af ErhvervSkanderborg.

Brug din viden - meld dig til YAB

Deltag fordi:

  • Opbyg en relation til lokale virksomheder
  • Brug din faglighed på en ny måde
  • Skriv det på dit CV
  • Mød andre unge, der også brænder for at gøre en forskel

Lidt om det praktiske

Melder du dig til vores young advisory board, kommer du til at stå på en liste, som vi kontakter, når en virksomhed har brug for hjælp. 

Når vi skriver ud til listen, melder du selv til/fra fra gang til gang - har du ikke mulighed for at deltage i møder på et givent tidspunkt fx pga. eksamen, så springer du bare over.

Omfanget af møder afhænger af den udfordring, som virksomheden står med, men vi forventer, at det bliver 1-3 møder pr. udfordring.

Alle møder vil blive afholdt udenfor almindelig skoletid, og så det giver mindst mulig transport for de unge.

Har du spørgsmål, så kontakt os på mail eller telefon