Log ind Kontakt Tilmeld nyhedsbrev Telefon: 2422 4411

ProSleep sprængte rammerne - og fik brug for nye lokaler

Torben Hansen er direktør i den lokale virksomhed ProSleep ApS, som har været på lidt af en vækstrejse.

”Under corona-pandemien fordoblede vi vores omsætning – og det havde aldrig været muligt i de gamle lokaler.”

Faktisk havde Torben Hansen afskrevet de velegnede lokaler, han fandt hos Baby Dan i Låsby – her var nemlig dobbelt så meget plads, som der var brug for. Marianne fra erhvervskontoret opfordrede Torben til at tage et ekstra kig på lokalerne, og kom med ideen om at leje den ene halvdel ud. Og sådan kom ProSleep i nye lokaler med plads til vækst – og fik Baby Dan som lejer i de ekstra kvadratmeter.


Puljer – vi ved, de findes, men hvilke er relevante for os?

Der er nok at tage fat på, når man driver en virksomhed. Udover daglig drift trænger temaer som fx eksport, digitalisering og bæredygtighed sig på. Det samme gjaldt ProSleep. Her var det vigtigt for Torben at få afklaret, hvor virksomheden skulle prioritere sin indsats.


Eksport

ProSleeps planer om eksport til Norge eller Sverige, fik Marianne til at pege på muligheden for at søge en pulje til markedsundersøgelse. Det blev hurtigt afklaret, at det var relevant at søge, og ProSleep fik også hjælp til selve processen. Ansøgningen gik igennem, og der blev sat gang i en undersøgelse, som afklarede konkurrencesituationen og potentialet på de to nye markeder.


”Vi havde helt sikkert ikke opdaget puljen, hvis ikke Marianne havde peget på den. Og vi vidste fra starten, at den var relevant for os. Derfor brugte vi tiden på at søge den.”

Digitalisering

ProSleep var allerede i fuld sving med at implementere nyt ERP, da ErhvervSkanderborg hørte om projektet – og her ville det have været oplagt at søge en pulje til rådgivning inden opstarten.


”Måske søger vi puljen, når vi skal have analyseret det nye system ift. forbedringer.”


Bæredygtighed

Som mange andre virksomheder, ønsker ProSleep også at blive en mere grøn virksomhed. På eget initiativ har de for længst fjernet plastemballagen på sengetøj. Herfra var der behov for konkret viden om virksomhedens CO2-udledning, forbedringsmuligheder og prioritering af den grønne indsats.

Via erhvervskontoret bliver ProSleep opmærksom på puljen ”SMV:grøn”, som fx kan bruges til CO2-beregninger og til beregning af effekten af allerede gennemførte tiltag.


”Det er vigtigt – også for medarbejderne – at vide, hvor vi står. Når vi har håndgribelige beviser for effekten af vores grønne tiltag, er vi klar til at gå ud og kommunikere det til kunderne”

” Jeg har deltaget på flere af arrangementerne ... det kan være godt at hente inspiration udefra, når man er i proces med noget nyt. ”
Fremtiden kalder på nye kompetencer

Vækstrejsen stopper ikke her for ProSleep. Der bliver bl.a. brug for at styrke organisationen på flere nøgleområder. Og Torben har bestyrelsen i ryggen, når nye vækstmål skal indfries.


”Jeg har i dag en god bestyrelse, som bakker mig op – og jeg har deltaget på flere af ErhvervSkanderborgs arrangementer om bl.a. advisory board i tiden op til, bestyrelsen blev etableret. Det kan være godt at hente inspiration udefra, når man er i proces med noget nyt.”

Om ProSleep

ProSleep er et dansk brand, der kombinerer høj kvalitet med rimelig priser. 

Deres dyner, puder og senge bliver alle produceret i Danmark, fordi de tror på værdien af lokal produktion. Når du vælger danske produkter, får du kvalitet for pengene, samtidig med at du bidrager til at bevare danske arbejdspladser og tager hensyn til både miljøet og dyrevelfærden.

Læs mere om ProSleep her

Marianne Kristensen
Skal vi tage en snak om din virksomhed?

Har du en udfordring eller bare brug for et nyt perspektiv? Book et sparringsmøde, som tager udgangspunkt i din virksomhed – gratis, fortroligt og 100% uvildigt.

Marianne Kristensen
Erhvervschef
Ring til mig på 30 35 25 85