Ung iværksætter?
Drømmer du om at starte din egen virksomhed? Så er du kommet til rette sted!
Hvert år træder mere end 40 iværksættere ind ad døren hos os for at få hjælp til at komme godt fra start. Derfor er vi også vant til at møde unge iværksættere, og hos os bliver du altid taget alvorligt.
Vi kan vejlede dig indenfor en masse grundlæggende spørgsmål omkring opstart - og vi har også et stort netværk af dygtige fagfolk, som står klar til at hjælpe dig. Det kan fx være inden for salg, markedsføring, økonomi/regnskab eller jura.
Hjælpen er gratis, fortrolig og 100% uvildig.
Uanset om du drømmer om at tjene mange millioner, ønsker at forsøde studietiden med en ekstra indtjening eller noget helt tredje, så giver det at være ung iværksætter dig nogle unikke muligheder.
Du er et sted i livet, hvor du højst sandsynligt ikke er bundet op på en masse faste udgifter hver måned. Og mange unge har også godt styr på sociale medier og digital kommunikation.
Omvendt er der måske områder, hvor du mangler viden og erfaring? Det kan også være svært at balancere uddannelse med livet som selvstændig - og måske har du ikke haft mulighed for at spare penge op, som du nu står og mangler?
Om en virksomhed bliver en succes handler om meget mere end alder og penge på kontoen, når du starter. Med et stærkt drive, en god forretningsidé og sparring fra erfarne folk, er du allerede godt på vej!
Vi glæder os til at møde dig og høre om dine planer - giv os et kald, så finder vi ud af, hvordan vi bedst hjælper dig.