Møde med specialist
Virksomhederne i Skanderborg kommune er dygtige til at drive forretning. Udviklingstempoet er højt mange steder, og vi ser ofte, at processen har gavn af indspark udefra. Nye friske øjne på din virksomhed kan være dét, der sætter en proces i gang. Eller dét der giver retning på de planer, der allerede ligger på bordet.
Meget kan klares internt, men der er også områder, hvor der er brug for uvildig og fortrolig hjælp udefra. Det kan f.eks. være i situationer, hvor en leder eller medarbejder rammes af stress.
Derfor tilbyder vi vores medlemmer gratis møde med eksterne specialister på en række områder:
- Håndtering af stress
- Digitalisering
- Ledersparring
- Brexit - handel med UK
- Eksport til Tyskland
Alle samtaler er fortrolige.