Log ind Kontakt Tilmeld nyhedsbrev Telefon: 2422 4411

Det var virkelig vigtigt for mig at blive udfordret

Tanja Hai lever af at hjælpe mennesker med at få øje på deres potentiale og udleve det. Hun beskæftiger sig med mennesker, der gerne vil tage lederskab i deres eget liv. Det var netop, hvad hun selv gjorde, da hun startede sin egen virksomhed og flyttede til Skanderborg.

Kort tid efter flytningen blev Tanja ringet op af Jesper fra ErhvervSkanderborg.


”På det tidspunkt havde jeg rigeligt at se til og var slet ikke klar til at rykke på tingene. Jeg tænkte bare: ’Jeg skal ikke købe noget lige nu’. Jeg var slet ikke åben for det. Men da jeg så blev klar, skrev jeg selv til Jesper, for jeg oplevede faktisk, at vi havde en god ping pong.”


Værdifuld sparring

Sparringen med Jesper endte da også med at blive værdifuld for Tanja.

”Jeg følte mig både set og mødt, og jeg blev udfordret. Det er virkelig vigtigt for mig at blive udfordret. Jeg følte virkelig, at det var noget, der bidrog til min virksomhed, at jeg havde den her sparring med Jesper.”

”Der var ikke rigtig noget spildtid. Det var ikke noget med at stryge mig med hårene. Det var mere: ’Hvad med det her?’ Og det sætter jeg personligt stor pris på. Jeg tror, det er vigtigt, når du vælger at starte ud som iværksætter, at der er nogen, der spænder ben for dig. Fordi ellers sker der ingenting.”

ErhvervSkanderborg som godt samlingspunkt

Sparringen og den gode udfordring fik Tanja til at blive medlem af ErhvervSkanderborg. Hun har deltaget i flere arrangementer og holder øje med arrangementkalenderen. Og så er netværket en stor del af grunden til Tanjas medlemskab.

”Jeg har jo fået relevante kontakter hver gang, jeg har været til et arrangement og fået udvidet mit netværk. De er rigtig dygtige til det her med medlemsfokus og at skabe netværk mellem folk. Og jeg synes også, det er vigtigt at give tilbage, vi skal jo heppe på hinanden. Netværk er jo at give, give, give og så modtage.”

Netværket har især været vigtigt for Tanja, fordi hun er forholdsvis ny i Skanderborg.

”ErhvervSkanderborg har åbnet nogle døre for mig i forhold til netværk. Jeg synes, det er vigtigt at være en del af det lokale erhvervsliv, og der oplever jeg, at ErhvervSkanderborg er et godt samlingspunkt.”

Drevet af drømmen om mere frihed

Det var friheden ved at være selvstændig, der drev Tanja til at starte sit eget. Drømmen om at arbejde med det hun er god til, det hun synes, er fedt og at gøre en forskel, har hun fået realiseret ved at starte sin egen virksomhed. Selvom det kan være sårbart at dele sin drøm og bygge sin egen virksomhed op, føltes det ikke grænseoverskridende for hende at få sparring fra ErhvervSkanderborg.

”Selvfølgelig er det sårbart, fordi du gør noget, som ligger dit hjerte nært. Men du kommer ingen vegne, hvis du ikke tør tale om det, blive udfordret og lukke andre ind. Og jeg tror personligt, at der er rigtig mange mennesker, som drømmer om mere frihed og balance, men der er så meget, der stopper dem og så mange drømme, der ikke bliver til noget. Det, synes jeg, er ærgerligt.”


Et godt sted for mig at være

Tanja valgte altså at lukke ErhvervSkanderborg ind i realiseringen af sin drøm.

”De er kompetente, imødekommende og virkelig værdifokuserede. Fokuserede på, hvordan de kan skabe værdi for medlemmerne. De er meget i øjenhøjde med os i måden, de kommunikerer. Der er en varme og en imødekommenhed over det. Jeg synes helt klart, det er et godt sted for mig at være.”

Om HansgaardHai

HansgaardHai er en coaching- og udviklingsvirksomhed med base i Skanderborg. 

De hjælper ledere og teams i små og mellemstore virksomheder med at skabe stærke samarbejder, tydelig kommunikation og bæredygtig udvikling. Gennem skræddersyede forløb og individuel coaching styrker de lederskab og teamkultur.

Læs mere om HansgaardHai her

Jesper Yde Knudsen
Skal vi tage en snak om din virksomhed?

Har du en udfordring eller bare brug for et nyt perspektiv? Book et sparringsmøde, som tager udgangspunkt i din virksomhed – gratis, fortroligt og 100% uvildigt.

Jesper Yde Knudsen
Erhvervskonsulent
Ring til mig på 21 22 17 65