Mød Niels Sparre
Hvad hedder du?
Niels Sparre
Hvilken virksomhed arbejder du hos – og hvor ligger den?
Jeg er partner og medejer profilvirksomheden PeopleTools, der er beliggende i Skanderborg.
Hvad er din funktion?
Jeg arbejder med opgaver der har fokus på at udvikle mennesker og organisationer. Konkret er det opgaver indenfor strategiudvikling- og -eksekvering, organisations- og kulturudvikling, rekruttering, lederudvikling, ledergruppeudvikling og sparring.
Vil du fortælle lidt om dig selv?
Privat bor jeg i Skanderborg med min kone Bodil, der er fysioterapeut med speciale i børn. Vi har to piger, der begge bor i Aarhus. Jeg er født i Skanderborg – og er kommet retur efter en periode i Aarhus og Køge.
Nyder naturen, der bliver brugt til gåture med hunden og sport. Hvis du i en weekend ser en på rulleski – så kan det være mig. Jeg kan også findes i kajakken på søen – eller på en squashbane i vinterhalvåret. Jeg elsker bjerge, så den bedste ferie for mig er en vandretur eller skitur i bjergene.
Har du et par ”fun facts” om dig selv?
Jeg tror, at jeg er den person, der har været suppleant i længst tid – i hvert fald i bestyrelsen i ErhvervSkanderborg, hvor der gik 5 år, inden jeg kom ind.
Er desuden flyttet retur til mit barndomshjem – og har fundet ud af, at det kræver en del mere lugning end jeg havde regnet med, at skabe et biodiversitetsbed.
Hvor længe har du siddet i ErhvervSkanderborgs bestyrelse?
Siden 2021
Hvad brænder du for i relation til ErhvervSkanderborg?
At bidrage til at sikre fokus på udvikling og eksekvering af strategien og sikre, at vi i bestyrelsen støtter erhvervscheferne bedst muligt.
