Forløb: AI i praksis - fra inspiration til værdi

AI fylder mere og mere i virksomhedernes hverdag. Men for mange er den store udfordring ikke at høre om AI, det er at komme i gang på en måde, der er enkel, relevant og skaber værdi i praksis.
Savner du også at få greb om mulighederne og høste gevinsterne, så du kan bruge tiden på det, der skaber mest værdi for forretningen?
Deltag på dette praksisnære AI-forløb, hvor du over 3 moduler får en konkret og anvendelig vej ind i AI. Forløbet er udviklet til virksomheder, der vil bruge AI til at spare tid, skabe bedre overblik, styrke kvaliteten i arbejdet og arbejde mere effektivt i hverdagen.
Målgruppe
Virksomheder der gerne vil bruge AI mere konkret i deres hverdag, uden at det kræver, at man er IT-specialist. Det er særligt relevant for små og mellemstore virksomheder, hvor tiden er knap, og hvor selv mindre effektivitetsgevinster hurtigt kan mærkes.
Forløbet er hands-on og målrettet både nye og øvede brugere af AI. Alle får relevant læring, nye perspektiver og konkrete værktøjer med hjem uanset niveau og sprogmodel.
Vigtigt: Inden opstart skal du downloade den sprogmodel, du ønsker at bruge og oprette en bruger.
Gennem forløbet får du:
- En enkel og praksisnær introduktion til AI i hverdagen
- Konkrete metoder til at skrive bedre prompts og få mere brugbare svar
- Hjælp til at bygge din egen AI-assistent til arbejdsopgaver i virksomheden
- Metoder til at omsætte dialog, analyser og input til præsentationer, beslutningsoplæg og visuelle outputs
- Nye perspektiver på, hvordan AI kan bruges strategisk af både medarbejdere og ledelse
Forløbets 3 moduler
#1: Skab din egen AI-kollega
Du lærer fundamentet for effektiv AI-kommunikation, og får en enkel model til at skrive bedre prompts med rolle, kontekst og format. Målet er, at du bygger din egen personlige AI-assistent, som kan hjælpe med konkrete opgaver i hverdagen fx kommunikation, idéudvikling, strukturering, research og udkast.
#2: Strategisk AI-lab – fra kaos til klarhed
Her arbejder vi med, hvordan AI kan bruges til at skabe struktur og fremdrift i ustrukturerede input. Ved hjælp af bl.a. NotebookLM og din normale sprogmodel, lærer du at omsætte strategiske samtaler, noter og idéer til handlingsplaner, analyser og visuelle outputs på en hurtig og anvendelig måde.
#3: Præsentationsmagi og næste niveau i AI-anvendelsen
Vi sætter fokus på at omsætte analyser, idéer og input til stærke præsentationer, beslutningsoplæg og visuelle materialer. Vi arbejder med, hvordan AI kan understøtte formidling, visualisering og professionel præsentation af dit arbejde – og ser også på næste niveau i AI-anvendelsen for dem, der vil videre.
Undervisningsdage
#1 Tirsdag den 18. august kl. 13-16
#2 Tirsdag den 8. september kl. 13-16
#3 Torsdag den 1. oktober kl. 13-16
Om oplægsholderne
Adam og Jacob fra Virtoo.ai, som hjælper virksomheder med at gøre generativ AI konkret, anvendeligt og værdiskabende i hverdagen gennem praksisnær træning og forløb med fokus på reel anvendelse i forretningen.
Adam Altenburg arbejder med ledelse, strategi og træning i generativ AI. Han har mange års erfaring med forretningsudvikling, executive education og facilitering fra internationale business schools, globale rådgivningsmiljøer og ejerledede virksomheder.
Jacob Honoré er iværksætter, investor og co-founder af flere tech-virksomheder. Han har stor erfaring med digital forretningsudvikling og nye teknologier og arbejder med at gøre generativ AI praktisk og anvendeligt for små og mellemstore virksomheder.
Din medlemspris
Din pris for hele forløbet (3 moduler) er 1.500 kr. + moms. Prisen er inkl. let forplejning.
Forløbet er kun for medlemmer af ErhvervSkanderborg. Tilmelding er bindende.
Workshoppen gennemføres ved min. 15 tilmeldte – der er maks. 40 pladser.
Vi glæder os til at se dig til et spændende forløb!
Rådhusloftet, Rådhuspladsen 1, 8362 Hørning