Opnå trivsel i en travl hverdag

Denne eftermiddag sætter vi fokus på, hvordan virksomheder kan håndtere stress og skabe trivsel – uden nødvendigvis at sænke arbejdstempo og/eller fjerne arbejdsopgaver.
Stress er fortsat en af de største udfordringer for medarbejdere og virksomheder – særligt i små organisationer, hvor hver enkelt persons indsats er afgørende. Men hvad nu, hvis løsningen ikke er færre opgaver, men derimod færre bekymringer?
Dette oplæg introducerer dig til den metakognitive tilgang til stresshåndtering, hvor vi fokuserer på, hvordan stress starter med vores tanker - og dermed også delvist skal løses her. Du og dine medarbejdere vil få inspiration til, hvordan I kan skabe højere trivsel både på arbejdspladsen og privat.
Hvad får du ud af oplægget?
- Indsigt i, hvorfor ydre belastninger som arbejdspres og mange opgaver ikke altid er hovedårsagen til stress
- Forståelse for, hvordan bekymringer og grublerier kan føre til stress, ængstelighed og tristhed
- Konkrete værktøjer til, hvordan du kan reducere stress og fremme trivsel gennem fokus på overtænkning fremfor kun at ændre på ydre faktorer
- Viden om, hvordan mindre virksomheder kan skabe trivsel uden store ressourcemæssige omkostninger, omstrukturering mm.
Målgruppe
Dette oplæg er relevant for ledere, medarbejdere og virksomhedsejere, der ønsker praktiske og effektive løsninger til at styrke trivsel og arbejdsglæde og samtidig fastholde produktivitet og udvikling på arbejdspladsen.
Vil du have ny viden og konkrete værktøjer til at imødegå stress i din virksomhed? Så er dette oplæg for dig!
Om 2Grow Erhvervspsykologi
Jane Dyhr Johansen er autoriseret erhvervspsykolog, ejer af 2Grow og specialiseret i den metakognitive tilgang. Hun hjælper ledere og medarbejdere med at skabe trivsel og balance i arbejdslivet – særligt ved at reducere overtænkning.
Jane arbejder med coachingsamtaler, teamudvikling, workshops og undervisning – altid med fokus på at styrke både trivsel og samarbejde på arbejdspladsen.
Praktisk information
Arrangementet er gratis for medlemmer af ErhvervSkanderborg. Andre: 500 kr. + moms.
Vi har ofte venteliste, og værtsvirksomheden indkøber forplejning efter antallet af tilmeldte. Derfor opkræver vi et fee på 250 kr. for afbud senere end 24 timer før arrangementet afholdes.
Vi glæder os til at se dig!
Oplægsholder

Jane Dyhr Johansen
BC Catering, Niels Bohrs Vej 20, 8660 Skanderborg