En julefrokost, du ikke vil gå glip af – kun for medlemmer!

👉🏻 ER FRISTEN UDLØBET?
Tag fat i os - vi har stadig ca. 10 pladser tilbage! Ring til Line på 40 20 54 30, hvis du vil med.
Forestil dig at træde ind et sted, du tror, du kender – og opdage, at alt er forvandlet. Sneen daler stille omkring dig, lysene glimter fra en skov af juletræer, og allerede dér ved indgangen mærker du, at denne aften bliver noget ganske særligt.
Vi har i år allieret os med Walthers/Smukfest for at skabe en julefrokost, hvor vi har skruet helt op for oplevelsen. Capri* er for en enkelt aften blevet pyntet til et magisk juleunivers – med små overraskelser, der skaber en stemning med plads til både hygge, netværk og festivitas.
Bordplanen har vi også styr på, så alle er en del af fællesskabet – uanset, om du kommer selv eller har en kollega eller partner med - så der bliver rig mulighed for at netværke og møde andre erhvervsfolk.
Vi starter kl. 18.00 med en sjov, anderledes og lidt skør velkomstdrink, serveret på en måde, der nok ikke er set før. Og så går vi til bords og skal nyde en menu, som er særligt sammensat til festen, og lavet på lokale, økologiske råvarer.
Du kan glæde dig til at smage:
- Snack: "Høst & spis tartelet"
- Forret: Lavvarmet hvid fisk, luftig creme af selleri, råsyltede bitre salater og sauce på fermenteret fløde og ristet hasselnød. Dertil surdejsbrød og urtehummus.
- Hovedret: Juleand og dansk ribbensteg, trancheret ved buffeten. Sauce på skyen med varme julekrydderier. Kartofler vendt i brunet smør med vinterens urter. Bagte græskar fra haven med mild chili og sprøde kerner. Kålsalat, oliven og vinaigrette af vintersar (krydderurt).
- Dessert: Risalamande på dansk fløde med masser af vanilje og ristede mandler, sauce på Amarene kirsebær og lagret portvin.
- Efterret: Kaffe, te og fyldte chokolader.
Ja, det er lige så mundvandet løber … Og mens vi nyder den fabelagtige mad, så leveres musikken af en lounge-DJ, afbrudt af et par små underholdende indslag i løbet af aftenen.
Er der mad, du ikke tåler, så giv os besked på mail@erhvervskanderborg.dk straks efter din tilmelding.
*Capri er Smukfests hyggelige lokaler i bøgeskoven - der kører bus få minutters gang derfra i retning mod Horsens og mod Skanderborg station. Det tager en lille halv time at gå til Skanderborg station.
Baren er åben hele aftenen med øl, vin, sodavand og drinks – alt til overkommelige priser – og vi giver traditionen tro de første to drikkevarer (øl, vin eller sodavand).
Vi håber, du vil være med til at bakke op om en julefrokost, hvor vi prøver noget helt nyt – og fylde rammerne ud til anderledes oplevelse 😉
Din medlemspris
Pris pr. person for fuld gas på julestemningen, 5-retters menu af lokale råvarer, som præsenteres af kokken, musik (DJ), magisk velkomstdrink (glæd dig!) og to drikkevarer (øl, vin eller sodavand): kun 895 kr. + moms.
Festen er udelukkende for medlemmer af ErhvervSkanderborg, og tilmeldingen er bindende af hensyn til planlægningen.
VI GLÆDER OS til en magisk aften sammen med en masse glade medlemmer!
Capri, Dyrehaven 7, 8660 Skanderborg