Log ind Kontakt Tilmeld nyhedsbrev Telefon: 2422 4411

IT-sikkerhed for mindre virksomheder

NB Arrangementet er flyttet til CALDAN CONVEYOR A/S, Røddikvej 91, 8464 Galten.


Antallet af daglige IT-angreb mod virksomheder er stigende. Metoderne bliver mere og mere listige. Et øjebliks uopmærksomhed fra dig selv eller en medarbejder i din organisation, og du kan have downloadet ransomware, så dit IT-system bliver taget som gidsel mod løsepenge, eller du kan være i gang med at overføre penge til en falskner.


Denne eftermiddag sætter vi fokus på IT-sikkerhed fra 3 vinkler:

Jesper Mørup, NC3, Politiet

Jesper Mørup  vil beskrive trusselsbilledet - den del af IT-kriminaliteten, du som virksomhedsejer har størst risiko for at blive udsat for. 

Jesper kommer ind på metoder, nye tendenser og omfanget af de kendte varianter af cyberkriminalitet rettet mod danske virksomheder.

Thomas Kragh, Kragh-IT

Thomas Kragh driver it-virksomheden Kragh-IT, og beskæftiger sig dagligt med at sikre stabil IT-drift i virksomheder. 

Kragh-IT giver os teknisk indblik i trusselsbilledet og mulighederne for at undgå at blive det næste offer. Lyt med, når Thomas giver sine bedste anbefalinger om:

  • Hvordan du undgår fejl og holder it-kriminelle på afstand
  • Hvilke metoder og systemer du kan anvende til at forebygge angreb
  • Hvad du kan gøre her-og-nu for at højne sikkerheden


Lis Kelså, Humor mod hacking | Kelsa Media

Lis Kelså er specialist indenfor påvirkning af brugeradfærd, når det kommer til at forebygge brud på IT-sikkerheden i større organisationer. 

For hver enkelt bruger, der kan risikere at tage fejl af et link eller en henvendelse fra ’chefen’, stiger risikoen for et brud på IT-sikkerheden. Derfor skal du overveje, hvordan du kan skærpe din egen og dine medarbejderes opmærksomhed på potentielle trusler. 

Lis giver os bud på effektive metoder til at huske på og have awareness omkring IT-sikkerheden – et vigtigt led i forebyggelsen.

Målgruppe

Arrangementet henvender sig til mindre virksomheder – også helt små virksomheder uden en intern IT-ansvarlig. Der kræves ikke særlige IT-kundskaber for at deltage.


Arrangementet er gratis for medlemmer af ErhvervSkanderborg. Andre: 500 kr. + moms. Der opkræves et no-show-fee på 250 kr. for udeblivelse uden afbud senest 2 dage før arrangementet.

Vi glæder os til at se dig!

Oplægsholdere

Lis Kelså

Thomas Kragh

torsdag den 23. november 2023
Kl. 15:00-17:00

CALDAN CONVEYOR A/S, Røddikvej 91, 8464 Galten


Medlem
GRATIS
Andre
kr. 500,-

Tilmeldingsfrist overskredet, kontakt ErhvervSkanderborg direkte
Erhvervskonsulent
Jesper Yde Knudsen
T: 21 22 17 65
M: jyk|erhvervskanderborg.dk