LinkedIn-nyhedsbreve og den nye algoritme – få liv i virksomhedssiden

Undrer du dig over, hvorfor virksomhedssiden på LinkedIn ikke performer bedre?
Faktum er, at mange virksomhedssider på LinkedIn taler i praksis kun til en promille af deres følgere.
Typisk lander de organiske opslag nede omkring 1–1,5 % rækkevidde, selv om der bruges tid på grafik, tekst og planlægning. Samtidig viser tallene, at nyhedsbreve fra samme sider når langt længere, både i visninger, læsninger og levetid.
Og hvad betyder LinkedIns nye algoritme 360Brew for rækkevidden af det indhold, du lægger ud fra virksomhedssiden?
I dette 2-timers oplæg tager Tonny Mikkelsen udgangspunkt i netop den udfordring:
- Hvorfor falder den organiske rækkevidde på virksomhedssider så lavt?
- Hvad gør LinkedIn-nyhedsbreve anderledes end almindelige opslag?
- Hvordan påvirker den nye algoritme, hvordan LinkedIn fordeler indhold fra virksomhedssider i 2026?
Oplægget henvender sig til administratorer af LinkedIn-virksomhedssider, marketing- og kommunikationsfolk samt alle, der har ansvaret for virksomhedens tilstedeværelse på LinkedIn, uanset om I lige er startet, eller siden har kørt i flere år.
Om underviseren
Tonny Mikkelsen har arbejdet med LinkedIn siden 2011, og har hjulpet utallige professionelle i at gøre LinkedIn til en værdifuld del af deres forretningsstrategi.
Tonny's tilgang er hands-on, og han byder på konkrete, omsættelige råd, så du kan effektivisere din tid på LinkedIn.
Praktisk information
Arrangementet er gratis for medlemmer af ErhvervSkanderborg. Andre: 500 kr. + moms.
Vi har ofte venteliste, og værtsvirksomheden indkøber forplejning efter antallet af tilmeldte. Derfor opkræver vi et fee på 250 kr. for afbud senere end 24 timer før arrangementet afholdes.
Vi glæder os til at se dig!
Oplægsholder

Tonny Mikkelsen
Sted følger