Tag første skridt mod en fremtid uden affald

Overblik over ressourceflow er et vigtigt skridt på vejen mod at nedbringe jeres spild og dermed reducere jeres klimaaftryk, give økonomiske besparelser og styrke jeres markedsposition.
Når I sætter tal på jeres spild, får I overblik over, hvor spild og affald enten kan undgås eller udnyttes som ressource af din eller andre virksomheder.
På workshoppen lærer du at identificere og sætte tal på din virksomheds materialeflow og materialespild, og arbejder med det i praksis. Det giver dig et vigtigt beslutningsgrundlag for fremtidige initiativer.
På dagen møder du andre virksomheder, der står med samme udfordringer i den grønne omstilling – på tværs af brancher og fagligheder.
Det får du ud af at deltage:
- Adgang til wastemapping-værktøj
- Overblik over ressourcer og spild
- Wastemap som kan bruges som beslutningsgrundlag
- Første skridt på vejen mod, at reducere jeres spild

Målgruppe
Denne workshop er for danske produktionsvirksomheder. Du arbejder f.eks. med produktion, produktudvikling, forretningsudvikling eller bæredygtighed.
Om oplægsholderne
Jeppe Holmehave
Jeppe er projektleder ved Teknologisk Institut, hvor han arbejder med bæredygtig produktion, cirkulær økonomi og genanvendelse af materialer.
Jeppe har erfaring med at hjælpe danske virksomheder med at identificere og reducere materialespild i produktionen, og er en drivende kraft i tværfaglige partnerskaber, der understøtter den grønne omstilling i industrien.
Anne-Sophie Høgh Mahler
Anne-Sophie er kemiingeniør og konsulent ved det faglige kompetencecenter Cirkulære Ressourcer på Teknologisk Institut. Anne-Sophie har dyb indsigt i materialers egenskaber og samarbejder med danske virksomheder inden for produkt- og materialeudvikling samt materialegenanvendelse.
Aisha Rafique
Aisha er projektleder ved det faglige kompetencecenter Cirkulære Ressourcer på Teknologisk Institut. Aisha arbejder med forsknings- og udviklingsprojekter og med kommercielle opgaver inden for genbrug og genanvendelse af bl.a. tekstiler, elektronik, batterier og sjældne jordarter samt cirkulær økonomi. Hun har solid erfaring med udvikling og ledelse af større samarbejdsprojekter på tværs af værdikæder.
Workshoppen afholdes af Teknologisk Institut og Aalborg Universitet i samarbejde med Industriens Fond som del af projektet ZeroWaste
Praktisk information
Workshoppen er et tilbud til medlemmer af ErhvervSkanderborg, Udvikling Odder og Favrskov Erhverv.
Pris pr. person: 120 kr. + moms, som dækker fuld forplejning inkl. frokost. Tilmelding er bindende.
Vi glæder os til at se dig!

Oplægsholdere

Aisha Rafique

Anne-Sophie Høgh Mahler

Jeppe Holmehave
Nissen Energy A/S, Godthåbsvej 1, 8660 Skanderborg