Log ind Kontakt Tilmeld nyhedsbrev Telefon: 2422 4411

God til at passe på din virksomhed. Hvad med dig selv?

Kun for medlemmer


Du er god til at tage ansvar, drive din virksomhed og lede dine medarbejdere. Din hverdag er ofte travl og stresset – ja, sådan ser billedet ud for rigtig mange ledere.

Det kalder på konkrete metoder til at bevare fokus. skabe bedre balance og styrke den mentale robusthed hos lederne.

Ny dansk forskning viser, hvordan bevidsthedstræning netop kan hjælpe ledere med at skabe en bedre balance mellem præstation og trivsel.

Psykiater, forsker og ph.d. Lone Fjorback er kvinden bag forskningen. Hun er direktør for Center for Mindfulness på Aarhus Universitet, tidligere overlæge på Skejby og er en af Danmarks førende eksperter i mindfulness og compassion.

Til efterårets medlems-arrangement giver Lone et forskningsbaseret indblik i, hvordan træning i opmærksomhed og compassion har en positiv indvirkning på både trivsel og fokus i en travl hverdag.

Du bliver introduceret til teknikker og praktiske øvelser, der kan styrke din evne til at håndtere pres, skabe mentalt overskud og samtidig bevare nærvær og engagement i dit arbejde.

Vi slutter med rundvisning i det nye Stilling Apotek – inden vi sætter tænderne i lækre økologiske tapas fra Corporate Cooking og et glas vin eller en øl/vand.

Apoteket er vært ved snacks og drikkevarer i pausen.

Din medlemspris

Hele arrangementet koster 180 kr. + moms pr. person. Prisen er inkl. foredrag og økologiske tapas - drikkevarerne til maden giver ErhvervSkanderborg.

Tilmeldingen er bindende.

Arrangementet er eksklusivt for medlemmer af ErhvervSkanderborg - tag gerne din kollega, partner eller ægtefælle med under armen.

Vi glæder os til en spændende eftermiddag!

Oplægsholder

Lone Fjorback

tirsdag den 6. oktober 2026
Kl. 16:00-20:00

Stilling Apotek, Hotelvej 7, 8660 Skanderborg

27. september 2026

Medlem
kr. 180,-

Er du medlem? Klik ”tilmeld” og login med din e-mail.
Tilmeld
Erhvervschef
Anja Ellersgaard Basse
T: 24 22 44 11
M: aeb|erhvervskanderborg.dk