Opnå et mere stabilt cash flow i din håndværksvirksomhed

Der kan være mange grunde til, at flere håndværksvirksomheder oplever usikker økonomi – og konkurs rammer desværre en del af de små og mellemstore håndværksvirksomheder.
Det kan fx bunde i igangværende opgaver som ikke kan faktureres, uenigheder som gør, at kunden ikke betaler, nedgang i byggeprojekter – eller ”blot” manglen på gode vaner omkring fakturering, klare aftaler med kunderne og tydelig kommunikation.
Ender det med en konkurs, sker det oftest efter manglende betaling af moms, løn til medarbejdere eller materialer. Årsager som faktisk kan forhindres.
Denne eftermiddag har vi samlet tre stærke oplæg, som bl.a. giver dig:
- Gode råd til, hvordan du undgår de typiske fælder, der giver ustabilt cash flow.
- Viden om forløbet omkring en konkurs – hvad er din rolle.
- Vejen til gratis hjælp, hvis det begynder at stramme til.
Om oplægsholderne
Brian Bo Christensen, advokat og partner hos DK-Advokaterne. Brian gennemgår:
- De typiske problemer, som udfordrer håndværkere på pengestrømmen - fra uklare aftaler og betalingsbetingelser til kunder der ikke betaler til tiden
- De gode vaner til mere stabilitet i din håndværks- og entreprenørvirksomhed.
- Faktureringspraksis, klare aftaler og løbende dialog er afgørende – forstå hvordan.
Jakob Brunse-Mæhlisen, advokat og partner hos Brunse-Mæhlisen Advokatfirma. Jakob deler ud af sin viden om konkurs på byggepladsen:
- Hvad sker der, når en underleverandør, en kunde eller en vigtig samarbejdspartner går konkurs – og hvordan du sikrer din egen virksomhed?
- Hvem begærer konkursen?
- Hvad sker der undervejs, og hvordan kan du rage kastanjerne ud af ilden?
Michael Lynge Hansen, rådgiver under ordningen Early Warning
En hurtig og tidlig indsats, når økonomien er truet, kan redde virksomheden fra konkurs.
Michael fortæller, hvordan man gennem programmet ’Early Warning’ har adgang til gratis, fortrolig rådgivning for konkurstruede virksomheder. Forstå, hvordan programmet virker og tænk på, at du kan gøre en forskel ved at hjælpe andre i en svær situation til at spørge om hjælp, før det er for sent.
Praktisk information
Arrangementet er gratis for medlemmer af ErhvervSkanderborg. Andre: 500 kr. + moms.
Vi har ofte venteliste, og værtsvirksomheden indkøber forplejning efter antallet af tilmeldte. Derfor opkræver vi et fee på 250 kr. for afbud senere end 24 timer før arrangementet afholdes.
Vi glæder os til at se dig!
Oplægsholder

Michael Lynge Hansen
ErhvervSkanderborg, Adelgade 38, 8660 Skanderborg (den gamle byrådssal)