ChatGPT – sådan kommer du i gang i din virksomhed

Hvordan kan du bruge ChatGPT som et konkret redskab i hverdagen? Det undersøger vi i en praktisk og jordnær workshop, hvor du lærer at bruge værktøjet fra bunden og omsætte det til reel værdi i din daglige drift.
Workshoppen er for dig, der gerne vil i gang eller kun har begrænset erfaring. Du behøver ingen tekniske forudsætninger – kun nysgerrighed, en bærbar computer og en gratis ChatGPT-bruger.
Indhold
Vi gennemgår de mest centrale funktioner og viser, hvordan AI kan integreres i dine daglige opgaver. Undervejs arbejder vi med konkrete øvelser, som gør dig i stand til at bruge værktøjet med det samme.
- Log-in, opsætning og grundlæggende funktioner
- Sådan formulerer du gode samtaler (prompts)
- Indhold til sociale medier, nyhedsbreve og hjemmesider
- Små dataanalyser og hurtige indsigter
Der er løbende mulighed for spørgsmål, sparring og konkrete anbefalinger.
Mød underviseren
Workshoppen faciliteres af Simon Rønlev, ejer af Cible. Simon rådgiver virksomheder, i at bruge GenAI som et praktisk redskab i driften – særligt inden for kommunikation, effektivisering og udvikling.
Hans tilgang er hands-on og lavpraktisk, så du går fra workshoppen med konkrete værktøjer, du kan bruge med det samme.
Praktisk information
Arrangementet er gratis for medlemmer af ErhvervSkanderborg. Andre: 500 kr. + moms.
Vi har ofte venteliste, og værtsvirksomheden indkøber forplejning efter antallet af tilmeldte. Derfor opkræver vi et fee på 250 kr. for afbud senere end 24 timer før arrangementet afholdes.
Vi glæder os til at se dig!
Oplægsholder

Simon Rønlev
Tech Invent A/S, Niels Bohrs Vej 23, Terminal 1, Stilling, 8660 Skanderborg.