Medlemstur til The Dome (ARoS)

Tag med på forårets medlemstur, når ARoS slår dørene op til det spritnye kunstværk under jorden ”As Seen Below”, hvor vi skal opleve en helt særlig lyssession.
Låget på rummets kuppel bliver lukket, og kuplen forvandles til et levende lærred med kunstneren James Turrells’ iscenesættelse gennem lyset. Det bliver en meditativ oplevelse; Lys, himmel, rum og tid forenes – og bevidstheden udfordres.
Oplevelsen kickstartes med en indføring i kunstens verden, og vi slutter dagen af med en god middag i Orangeriet og et glas vin/øl/vand.
NB Vi starter kl. 16.50, men ønsker du at se den øvrige udstilling på ARoS, så mød op i foyeren kl. 15.00 og få din entrébillet.
Har du årskort?
Ring til os på 30 35 25 85, så kan vi tilmelde dig uden entrébillet - se pris længere nede på siden (vi sender faktura).
Program for dagen
Kl. 16.50 Vi mødes ved garderoben på niveau 4
Kl. 17.00 Kunst-introduktion v/ formidlingsassistent (i Salonen niveau 3)
Kl. 17.30 Mini-lyssession
Kl. 18.00 2-retters middag i Orangeriet (niveau 4)
Kl. 20.00 Tak for i aften – ARoS lukker
Din medlemspris
Hele herligheden koster 510 kr. + moms pr. person, og inkluderer entrébillet (til reduceret pris), kunst-introduktion, lyssession og 2-retters menu.
ErhvervSkanderborg giver et glas vin/øl/vand til maden.
Har du årskort? Så bliver prisen 340 kr. + moms pr. person - ring til os for tilmelding uden entré.
Tilmeldingen er bindende.
Er der madhensyn/allergener, skal vi vide det senest den mandag den 15. juni.
Skriv til os på mail@erhvervskanderborg.dk
Arrangementet er udelukkende for medlemmer af ErhvervSkanderborg, og du er velkommen til at tage kollega, ægtefælle eller partner med. Der er maks. 60 pladser - først-til-mølle.
Vi glæder os til en spektakulær oplevelse!
Foto: ARoS
ARoS Aarhus Kunstmuseum, Aros Allé 2, 8000 Aarhus