Gør jeres produkter grønnere med grønt design
Den grønne omstilling er heldigvis uundgåelig, og mange virksomheder fokuserer nu på at minimere deres miljømæssige aftryk gennem produkter og processer.
Men hvordan griber man denne udfordring an? Hvor skal man starte, og hvilke konkrete skridt kan man tage?
Det får du et bud på fra Tech Invent denne formiddag, som vil tage udgangspunkt i deres grønne designguide, som har fokus på intro til grønt design, designregler og praktiske eksempler. Målet er at give input, der kan implementeres direkte i jeres designprocesser og produktion.
At reducere sit miljømæssige aftryk behøver ikke at være enormt kompliceret eller tidskrævende. Ofte findes der tiltag, som kan implementeres med minimal indsats, og som samtidig kan føre til besparelser på længere sigt.
Vi kommer til at dykke ned i konkrete tiltag, som vedrører:
- Introduktion til grønt design
- Produktdesign med bæredygtighed i fokus
- Valg af miljøvenlige materialer
- Optimering af materialeforbrug
- Energioptimering i produktionsprocessen
- Og meget mere
Det får du med hjem:
- Konkrete tiltag og idéer til brug i jeres produktion eller designprocesser
- Ny indsigt i genbrug og energioptimering
- Et praktisk opslagsværk til fremtidig brug
- En struktureret tilgang til et komplekst emne
Målgruppe: Alle virksomheder med produktion.
Om oplægsholderen
Jens Frandsen fra Tech Invent A/S i Skanderborg.
Jens har en dobbelt mastergrad i nanoscience og nanoteknologi fra universiteter i København og Kina. Med sin ekspertise inden for materialer og overflader har han de seneste år blandt andet specialiseret sig i materialer til den grønne omstilling.
Arrangementet er gratis for medlemmer af ErhvervSkanderborg. Andre: 500 kr. + moms.
Afbud
Vi har ofte venteliste, og værtsvirksomheden indkøber forplejning efter antallet af tilmeldte. Derfor opkræver vi et fee på 250 kr. for afbud senere end 24 timer før arrangementet afholdes.
Vi glæder os til at se dig!
Oplægsholder
Jens R. Frandsen
Tech Invent A/S, Niels Bohrs Vej 23, 8660 Skanderborg