AI-værktøj: Kender du Copilot?
AI – kunstig intelligens – det er et hot emne!
Copilot er Microsofts bud på dette, og bygger på ChatGPT-motor. Måske har du allerede snust lidt til Copilot - eller opdaget funktionen, når du søger på Bing?
Denne morgen tager vi udgangspunkt i den version, som alle kan benytte gratis, både i browser og på mobile enheder. Derudover ser vi også på Copilot 365, hvor Copilot er bygget ind i programmerne Word, Excel, PowerPoint og Teams.
Du bliver klogere på;
- Hvad kan det bruges til?
- Hvordan virker det?
- Hvad skal du være opmærksom på?
- Hvordan får du de bedste resultater?
Vi kommer med mange eksempler, så du får et indtryk af, hvad Copilot kan.
Mød oplægsholderen
Elsebeth Videbæk fra Office Til Alle ApS. Elsebeth er en garvet og praksisnær underviser, som til dagligt hjælper både private og offentlige virksomheder med brugen af Microsoft 365.
Arrangementet er gratis for medlemmer af ErhvervSkanderborg. Andre: 500 kr. + moms.
Vi har ofte venteliste, og værtsvirksomheden indkøber forplejning efter antallet af tilmeldte. Derfor opkræver vi et fee på 250 kr. for afbud senere end 24 timer før arrangementet afholdes.
Vi glæder os til at se dig!
Oplægsholder
Elsebeth Videbæk
Skanderborg Forsyning A/S, Døjsøvej 1, 8660 Skanderborg