Log ind Tilmeld nyhedsbrev Telefon: 2422 4411

Styrk dit brand med effektive værktøjer

Din virksomheds ’brand’ dækker over de kvaliteter, værdier og funktioner, dine kunder forbinder med din virksomhed. Branding handler om at skille sig ud fra konkurrenterne og om at være top of mind, når kunderne skal træffe et valg.

Uanset om du skal lancere et nyt produkt eller styrke brandværdien for eksisterende produkter og serviceydelser, er der en række strategiske og taktiske håndtag, man kan hive i – det drejer sig ikke bare om at formidle værdien af et produkt.

Ud fra 2 stærke marketingstrategiværktøjer og en række cases, bliver du som deltager klædt på til at arbejde systematisk med at videreudvikle dit eget brand.


Målgruppe:

Marketingmedarbejdere, virksomhedsejere, ledere og andre, der ønsker at styrke deres forståelse for systematisk brandudvikling.


Du bliver præsenteret for disse værktøjer:

  1. SOSTAC-modellen (Situation Analysis, Objectives, Strategies, Tactics, Actions and Control), som gør dig i stand til at tænke hurtigt og styre kommunikationsprojekter agilt, selv i usikre tider. Selve modellen tvinger dig til at skabe sammenhæng mellem udgangspunkt (f.eks. for lav kendskabsgrad), målsætning (f.eks. omsætning på produktgruppe på kr. 200.000) og virkemidler.
  2. LEAN STARTUP metoder som Build-meassure-learn – metoden, som er en systematik til at opnå effekt hurtigt, ved at tilpasse produkt og kommunikation på baggrund af reaktioner fra brugere.

Vi vil også give tips og vise anvendelseseksempler med til flere agile og fleksible metoder.


Om oplægsholderen 

Johanna Quatmann har over 15 års erfaring inden for kommunikation og markedsføring for industrivirksomheder men også med speciale inden for den kulturelle sektor. Hun har i sit arbejde fokus på storytelling, brugerinvolvering samt effektiv formidling af kompleks information. Dette har hun gjort for kunder som Bosch gennem deres inkubator “grow platform”, MHP – a Porsche Company, Moesgaard og Vejle Museum.

I 2023 grundlagde Johanna QNA Agency, der ud fra et kerneteam og et stærkt transeuropæisk netværk af freelancere med forskelligartede kompetencer tilbyder skræddersyede kommunikationsløsninger til B2B og B2C kunder i ind og udland.

Arrangementet er gratis for medlemmer af ErhvervSkanderborg. Andre: 500 kr. + moms.

Vi har ofte venteliste, og værtsvirksomheden indkøber forplejning efter antallet af tilmeldte. Derfor opkræver vi et fee på 250 kr. for afbud senere end 24 timer før arrangementet afholdes.

Vi glæder os til at se dig!

Oplægsholder

Johanna Quatmann

torsdag den 30. maj 2024
Kl. 14:00-16:00

Sted følger

22. maj 2024

Medlem
GRATIS
Andre
kr. 500,-

Tilmeld
Erhvervskonsulent
Jesper Yde Knudsen
T: 21 22 17 65
M: jyk|erhvervskanderborg.dk