Fra stress til succes: Brug dit lederskab til at skabe mental sundhed

At drive en sund og bæredygtig forretning handler i høj grad også om, at du som leder har øje for dine medarbejderes mentale sundhed.
Derfor står det psykiske arbejdsmiljø, herunder psykologisk tryghed, i disse år højt på listen over vigtige emner på ledelsesgangen.
Psykologisk tryghed handler om, hvorvidt den enkelte medarbejder føler sig fri til at udtrykke sig, dele sine ideer, stille spørgsmål, fremføre bekymringer og indrømme fejl – uden frygt for negative konsekvenser.
Forskning viser, at psykologisk tryghed kan være med til at skabe:
- Bedre resultater
- Højere jobtilfredshed
- Lavere sygefravær
- Bedre trivsel
- Højere fastholdelsesgrad
Sætter du fokus på mental trivsel i din virksomhed, er det med andre ord også en stor gevinst for dig og din virksomhed.
Denne eftermiddag kan du hente inspiration og ny viden, når Dorte Uldall fra SUND BALANCE deler ud af sin mangeårige erfaring med bl.a. stresshåndtering, mental sundhed og psykisk arbejdsmiljø.
Med udgangspunkt i en virksomhedscase, fortæller Dorte bl.a. om, hvordan du gennem fokus på mental trivsel, kan tiltrække kompetente og engagerede medarbejdere – og knytte dem til virksomheden.
Du bliver klogere på:
- Hvad betyder psykologisk tryghed og følelsesmæssig ledelse?
- Hvordan kan virksomheder arbejde mere målrettet med det psykiske arbejdsmiljø – herunder psykologisk tryghed, mental sundhed og stresshåndtering?
- Hvordan kan pre- og onboarding starte en god spiral?
- Hvilke muligheder er der for mindre og mellemstore virksomheder for at igangsætte aktiviteter, som fremmer psykologisk tryghed med støtte/tilskud?
Målgruppe
Ledere og alle andre med personaleansvar.
Om oplægsholderen
Dorte Uldall har en tung baggrund inden for HR, coaching, strategi og ledelse. De sidste mange år har hun drevet virksomheden SUND BALANCE, hvor hun fungerer som HR-partner for mindre virksomheder og kører forskellige coaching-forløb for både medarbejdere og private (unge og voksne).
SUND BALANCE er en del af ”BLUE on Black” i Stilling, hvor vi holder arrangementet. Det er et kombineret øve- og spillested for lokale bands samt bar og scene. Vi slutter af med en lille kold fadøl og en pølse med brød fra egen pølsevogn 😊
Arrangementet er gratis for medlemmer af ErhvervSkanderborg. Andre: 500 kr. + moms.
Afbud
Vi har ofte venteliste, og værtsvirksomheden indkøber forplejning efter antallet af tilmeldte. Derfor opkræver vi et fee på 250 kr. for afbud senere end 24 timer før arrangementet afholdes.
Vi glæder os til at se dig!
Oplægsholder

Dorte Uldall
Blue on Black, Industrivej 5, Stilling, 8660 Skanderborg (parkering udenfor)