For iværksættere: Abonnement som indtjeningsmodel

Bliv skarp på, om abonnement som indtjeningsmodel skal være vejen frem for din virksomhed, og hvordan det gøres i praksis.
På dette workshopforløb får du velafprøvet viden og konkrete værktøjer til at udarbejde din abonnementsforretning eller medlemsklub.
Målgruppe
Workshopforløbet er for alle danske iværksættere, som enten stadig er på idé-stadiet, eller hvis virksomheder er stiftet efter d. 30/8/2016. CVR-nummer er altså ikke et krav.
Du vil helt sikkert få mest ud af forløbet, hvis du kan se dig selv i følgende:
Du ønsker et ekstra ben i din forretning, eller har et ønske om at omlægge 100% til en abonnementsforretning. Du vil gerne arbejde med, hvordan du konkret skal udforme en abonnementsmodel, som passer præcis til din virksomhed.
Efter forløbet vil du have en færdig plan for, hvordan du kan opstarte din egen abonnementsforretning eller medlemsklub – en plan som er holdbar, og som du kan eksekvere på.
- Få forståelse for abonnement som forretningsmodel
- Få helt konkrete ”how to” om, hvad der skal til for at komme i gang
- Lær hvordan loyalitetsskabende produkter og adfærd er grundlaget for en succesfuld medlemsklub
- Få viden om hvordan mange abonnements- og medlemsklubber understøtter den grønne omstilling
Forløbet finder sted følgende dage
2/3-2023
7/3-2023
16/3-2023
Alle dage kl. 9-13.00.
Der er maks. 22 pladser - og tilmelding foregår direkte hos Iværksætter Danmark.
Din guide på vejen fra god idé til god forretning
Forløbet vil blive faciliteret af Mette Fruensgaard, partner i SignUp Academy, som har stor erfaring med at udvikle, optimere og skalere virksomheders abonnementsforretning. De har hjulpet mere end 500 virksomheder og organisationer, både indenfor B2C, B2B og B2G abonnements-koncepter.
Byrådssalen på den gamle politistation, Adelgade 38, 8660 Skanderborg.