Log ind Tilmeld nyhedsbrev Telefon: 2422 4411

Lær at skabe salg og synlighed med din SoMe-markedsføring

Er du kommet på Instagram, Facebook eller TikTok, uden rigtig at have lagt en plan?

Du er ikke alene - og nu er der hjælp at hente!

Dette workshop-forløb er for dig, der ønsker at arbejde mere professionelt og strategisk med de sociale medier.

Forløbet giver dig et kompetenceløft, og du bliver også klædt på til at udfordre din (evt.) social media marketingpartner.


Indhold på workshoppen – dit udbytte

  • Du vil blive klædt på til at håndtere din virksomheds profiler på sociale medier på et højt niveau
  • Du opnår nye kompetencer og får redskaberne til at planlægge og eksekvere både organiske og betalte strategier på SoMe
  • Du går fra kurset med dybere forståelse for, hvordan Facebook, Instagram og TikTok fungerer, samt klarhed omkring hvilke platforme, der er relevante for netop din virksomhed, og hvordan du griber dem bedst an
  • Du får viden og værktøjer som du straks kan benytte dagligt i dit arbejde med SoMe-marketing

Individuel sparring

Med i prisen får du også to en halv timers 1-1 sparring med en professionel rådgiver omkring din virksomheds SoMe-strategi og vækstpotentiale.

Erfaringen fra tidligere forløb er, at denne sparring virkelig rykker den enkelte virksomhed.


Målgruppe

Marketing-ansvarlige i små og mellemstore virksomheder. Du får mest ud af forløbet, hvis din virksomhed er til stede på et eller flere sociale medier.

Workshoprækken støttes med midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og er målrettet SMVer. For at deltage, skal din virksomhed derfor have SMV status. Det vil sige, at din virksomhed skal have:

  • Mellem 0 og 249 ansatte samt CVR-nr. i Region Midtjylland
  • En omsætning på maksimalt 50 mio. euro og/eller en balance på maksimum 43 mio. euro.

Der må maks. deltage 2 personer pr. virksomhed, og de 12 pladser fordeles efter først-til-mølle-princippet.


Forløbet oprettes ved min. 8 tilmeldte.


Din pris for forløb og 1:1-sparring

Da forløbet udbydes under tilskudsprogrammet Lokal:Digital, kan du deltage i både workshop og 1:1-sparring for kun 995 kr. + moms pr. person inkl. forplejning begge dage.


Prisen dækker over:

  • 2 x workshop kl. 8-12 
  • 2,5 timers 1:1-sparring med rådgiver
  • Fuld forplejning

Vi står klar med kaffe, the og croissanter, når vi starter – og til frokost er der sandwich, som også kan snuppes med som to-go.


Tid & sted

Tirsdag den 31. januar 2023 kl. 8-12

Torsdag den 9. februar 2023 kl. 8-12

Begge dage på den gamle politistation, Adelgade 38, 8660 Skanderborg.

Om underviser Jacob Krøjgaard Borup

Jacob er stifter og indehaver af bureauet All Social. Han har arbejdet med social media marketing siden 2017, og arbejder dagligt for virksomheder i hele Skandinavien med strategi og styring af annoncekonti på tværs af de sociale platforme.

Jacob har tidligere erfaring med at undervise, og har været social media mentor for både konsulenter og mindre virksomheder i Danmark. Han har altid fokus på, hvordan virksomheder kan tage de første spadestik i at sætte digitale rødder. Han deler ud af sin erfaring og har konkret hands-on viden indenfor både organisk og betalt annoncering.


Workshopforløbet tilbydes under tilskudsprogrammet Lokal:Digital

Lokal:Digital er en del af programmet Enter:Digital, der udbydes af Erhvervshusene med Erhvervshus Fyn som operatør i samarbejde med de øvrige Erhvervshuse, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole samt Dansk Design Center. Enter:Digital er tildelt af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og finansieret af Decentrale Erhvervsfremmemidler.

Dine kontaktoplysninger vil derfor blive delt med Erhvervshus Midtjylland og Erhvervshus Fyn.

Vi glæder os til at se dig til et udbytterigt forløb!

logo

logo ehm
tirsdag den 31. januar 2023
Kl. 8.00-12.00

ErhvervSkanderborg, Adelgade 38, 8660 Skanderborg (indgang via den midterste dør)

ErhvervSkanderborg og Erhvervshus Midtjylland

Medlem
kr. 995,-
Andre
kr. 995,-

Tilmeldingsfrist overskredet, kontakt ErhvervSkanderborg direkte
Erhvervschef
Anja Ellersgaard Basse
T: 24 22 44 11
M: aeb|erhvervskanderborg.dk