Log ind Tilmeld nyhedsbrev Telefon: 2422 4411

Netværksskitur 2022

Så er det endelig blevet tid til at netværke ned ad løjpen!

Det er 6. gang, vi sender en stor flok medlemmer afsted på skitur – og denne gang bliver lidt anderledes; En rejsebranche i krise har begrænset vores muligheder kraftigt, men vi har valgt det allerbedste på hylden, så mon ikke det bliver en fantastisk tur som altid 😊

Du kan se frem til at lære en masse nye mennesker at kende – både med og uden ski på. Så har du lyst til at udvide dit lokale erhvervsnetværk (og stå på ski samtidig), er dette en oplagt mulighed.


Skal man være god skiløber for at deltage?

Nej, der er plads til alle, uanset om du er øvet eller nybegynder – og der bliver også mulighed for at booke skiskole, når vi nærmer os afrejse.


Hvor går turen hen?

Elsker du skiløb i høj sol, så kan du godt glæde dig! Turen går denne gang til snesikre Alpe d´Huez i Frankrig, som har mere end 300 årlige solskinsdage.


Hvad byder området på?

For de øvede skiløbere, starter eventyret i 1800 meters højde og fortsætter til toppen af Pic Blanc i 3330 meters højde – med storslået udsigt, hvor du på en klar dag kan se Mont Blanc. Herfra har du bl.a. mulighed for at tage turen ned ad Europas længste sorte løjpe.

Det 250 kilometer store område Les Grandes Rousses byder også på begyndervenlige pister, som er placeret i den nederste del af området.


Hvor skal vi bo?

Det hyggelige Hotel Escapade*** har en virkelig god placering, tæt på både lift og byens centrum med mulighed for shopping og et livligt byliv. Hotellet har et spa-område med boblebad, sauna, dampbad og udendørs boblebad.

Vi vil opleve, at der er ekstra festligt i byen, når vi kommer; Der afholdes nemlig Tomorrowland (musikfestival) netop i de dage, vi rejser. Der følger ikke billet til festivalen med i vores tur, men i byen vil der være masser af musik, lysshow på bjerget – og efter sigende også ekstra god plads på pisterne!

Bliver vi 45 deltagere eller mere, har vi hotellet helt for os selv – og i så fald kan vi holde vores egen fest på hotellets terrasse. Så vi håber på god opbakning til turen som altid 😊 

Vi sammensætter et program for turen, som også vil byde på fælles netværksaktiviteter - tidligere har vi holdt picnic på pisten, fælles frokoster, vinsmagning og aften-kælketur. Aktiviteterne bookes og betales separat - mere herom senere.


FAKTA om turen

Destination: Alpe d’ Huez, Frankrig (3*** Hotel Escapade)

Afrejse: Lørdag den 19. marts 2022 fra Billund. Flytid er ikke fastlagt, men det bliver sandsynligvis i løbet af eftermiddagen.

Hjemkomst: Tirsdag den 22. marts 2022. Flyttid er ikke fastlagt endnu, men vi forventer, at være i DK sidst på aftenen.

Transport: Direkte fly Billund-Grenoble (+ 2-2,5 timers transfer i bus til hotellet)

Pris pr. person inkl. fly t/r, transfer, hotelophold (dobbeltværelse), halvpension, 3-dages liftkort og godt selskab: 7.000 kr. (rejser er fritaget for moms).

Tillæg for enkeltværelse: 1.600 kr. 

Der er få værelser med mulighed for at bo 3 eller 4 sammen – tag fat i os, hvis det har interesse.

VIGTIGT: Når du har tilmeldt dig turen, så giv straks Line besked om, hvilken værelsesform du ønsker at booke, og om du har evt. ønsker til værelses-makker – skriv til lbe@erhvervskanderborg.dk

Vil du med på turen? Tilmeld dig senest den 9/9-21
Du betaler et depositum på 1.750 kr. ved tilmelding (som er bindende*), og resten af beløbet forfalder først i det nye år.

Skileje, skitransport, skiskole og aktiviteter bookes og betales separat, når vi kommer tættere på afrejse.


*Hvis bureauet er nødt til at annullere rejsen som følge af ændringer i de danske eller franske myndigheders rejsevejledning - det vil sige, hvis alle ikke-nødvendige rejser til området frarådes - , får du hele beløbet retur. 

lørdag den 19. marts 2022

Alpe d´Huez, Frankrig

Medlem
kr. 1.750,-

Tilmeldingsfrist overskredet, kontakt ErhvervSkanderborg direkte
Erhvervskonsulent
Line Ebbesen
T: 40 20 54 30
M: lbe|erhvervskanderborg.dk
Pas, visitkort og godt humør!