Log ind Tilmeld nyhedsbrev Telefon: 2422 4411

Robot-studietur til Fyn

Hvordan kan du tænke de nye robot-teknologier ind i produktionen i din egen virksomhed?

Det kan du blive klogere på, når vi besøger Teknologisk Institut i Odense, som danner rammen om et stort værksted og laboratorium som omdrejningspunktet for udvikling og test af ny robotteknologi.

Det er snart 100 år siden de første robotter så dagens lys. I de seneste år er udviklingen gået stærkt, og vi får et indblik i, hvor langt 100 års robotinnovation har bragt os.

På besøget kan du også glæde dig til at se eksempler på teknologi-løsninger og teknologiudviklinger inden for:

  • Lager
  • Produktions-flow
  • Intern logistik
  • Kollaborative robotter
  • Avanceret automation
  • Droner og mobile robotter
  • Kunstig intelligens
  • Visionsteknologi

Vi får en guidet tur rundt i ” robot lab” og ser de nyeste teknologier – og vi skal også selv prøve at programmere en robot. Der bliver mulighed for dialog med Teknologisk Instituts robot- og automationsspecialister.

Formålet er, at du går hjem med inspiration til, hvordan du kommer i gang eller videre med robotter og automation i din egen virksomhed.

Vores vært seniorprojektleder Steen Harder Ulrichsen fra Teknologisk Institut.

Besøget er gratis for medlemmer af ErhvervSkanderborg. Andre: 500 kr. + moms. 

Man står selv for kørsel - og mangler du et lift eller har du plads til en "gæst" i bilen, så giv os besked. Så vil vi forsøge at koordinere kørsel.

Vi glæder os til en inspirerende eftermiddag i robotternes tegn!

Oplægsholder

Steen Harder Ulrichsen

tirsdag den 8. februar 2022
Kl. 14.00-16.30 (plus kørsel)

Teknologisk Institut, Forskerparken 10F, 5230 Odense M

Medlem
GRATIS
Andre
kr. 500,-

Tilmeldingsfrist overskredet, kontakt ErhvervSkanderborg direkte
Erhvervskonsulent
Line Ebbesen
T: 40 20 54 30
M: lbe|erhvervskanderborg.dk