Når VI bliver til bæredygtighed - leverandørsamarbejdet gentænkt!

Spørg ikke, hvordan jeres virksomhed bliver mere bæredygtig.
Spørg i stedet, hvem I kan blive mere bæredygtige sammen med. For det er her, løsningerne skal findes. Både for jer, jeres kunder og for jeres omgivelser.
Med dette oplæg bliver I klogere på, hvordan jeres virksomhed kan gentænke leverandørsamarbejdet. Traditionelt set har leverandører leveret produkter og ydelser til en kunde for en pris. Men sådan kommer det ikke til at se ud i fremtiden.
For cirkulær økonomi handler om at samarbejde på tværs af brancher og industrier, og om at skabe et kredsløb, hvor det bliver muligt at genbruge og genanvende værdifulde materialer igen og igen frem for blot at producere, forbruge og smide væk.
På den måde gør I jeres virksomhed til en del af løsningen og medskaber et værdisamfund og en værdikæde, hvor nutidens råvarer kommer morgendagens generationer til gavn.

Oplægget giver inspiration til, hvordan jeres virksomhed kan gentænke leverandørsamarbejdet ved at indgå som en cirkulær samarbejdspartner. Derudover får I konkrete anbefalinger til, hvilke kriterier I med fordel kan kigge efter, når I skal vælge, hvilke B2B-leverandører, der skal levere de bæredygtige løsninger og produkter til jer i fremtiden.
Oplægget er målrettet alle, der er optaget af, hvordan der skabes mere bæredygtighed i organisationer.
Mød oplægsholderen
Marie er medejer af portalen Voresbæredygtighed.dk, som er en B2B-portal, der skal gøre bæredygtige indkøb nemmere for virksomheder. Portalen præsenterer en række indsatser, hvor virksomheder kan sætte ind samt foreløbigt mere end 50 leverandører, der arbejder seriøst med bæredygtighed.
Marie er desuden ejer af Uperfektproces.dk, og har mere end 15 års erfaring som proceskonsulent, projektleder og specialist indenfor strategi- og organisationsudviklingsprocesser.
Arrangementet er gratis for medlemmer af ErhvervSkanderborg. Andre: 500 kr. + moms. Der opkræves et no-show-fee på 250 kr. for udeblivelse uden afbud senest 2 dage før arrangementet.
Vi glæder os til at se dig!
Oplægsholder

Marie Bergh Lødrup
Kabeltromlen ApS, Hovvejen 148, 8361 Hasselager