Log ind Tilmeld nyhedsbrev Telefon: 2422 4411

Risikopræmier på Aktiemarkedet

Begrebet ”Moneyball” gav baseballholdet Oakland Athletics en succesrig strategi, forfatteren Michael Lewis (endnu) en bedst sælgende bog, og skuespilleren Brad Pitt hovedrollen i filmen af samme titel. 

Men hvad menes helt konkret med begrebet, og hvordan anvendes det i den virkelige verden?

Begrebet Moneyball er enkelt; ved hjælp af statistisk analyse købes undervurderede aktiver og overvurderede sælges. Dette gør sig gældende både i sportens verden og på de finansielle markeder.

Men hvilke overvejelser ligger der til grund for vurderingen om, noget er dyrt eller billigt på de finansielle markeder? Svaret er risikopræmier, der er den finansielle verdens svar på Moneyball.

På dette gå-hjem-møde får du indblik i - ud fra et i et historisk perspektiv - hvilken type risiko aktieinvestorer bedst er tjent med. Med andre ord, hvilke investeringsstrategier der systematisk har vist sit værd.


Om oplægsholderen

Ole Linnemann har en Ph.d.-grad i økonomi fra Aarhus Universitet, og er direktør i selskabet Alfa Formueforvaltning ApS. Før han stiftede selskabet Alfa Formueforvaltning sammen med to partnere, forskede og underviste han i de finansielle markeder på Aarhus Universitet.

Alfa Formueforvaltning er en registreret forvalter af alternative investeringsfonde, og forvalter investeringsfonden Amerikansk Momentum A/S.

Arrangementet er gratis for medlemmer af ErhvervSkanderborg. Andre: 500 kr. + moms. Der opkræves et no-show-fee på 250 kr. for udeblivelse uden afbud senest 2 dage før arrangementet.

Vi glæder os til at se dig!

Oplægsholder

Ole Linnemann

onsdag den 8. september 2021
Kl. 14.00-16.00

Sted følger,

31. august 2021

Medlem
GRATIS
Andre
kr. 500,-

Tilmeld