Sommertur - KUN for medlemmer: ”Krig og kjoler”

Kom med på en enestående sommertur, hvor vi starter i gummistøvler og slutter med grillmad & hygge i museumshaven!

Turen tager os omkring Illerup Ådal, hvor Museumsinspektør Ejvind Hertz vil fortælle om de helt unikke våbenofferfund og den hellige ådal. Dernæst går turen til Museum Skanderborg, hvor der i dagens anledning er rejst et telt i haven. Her vil Museumsdirektør Lene Høst-Madsen vise rundt i udstillingen, der handler om den berømte kjoleskaber Holger Blom.

Program for dagen
Kl. 15.00 Illerup Ådal
Vi mødes på Motorvejsrastepladsen Fuglsang vest P-pladsen på E45 mellem afkørsel 51 og 52 (retning fra Aarhus mod Skb.) Husk fornuftigt fodtøj, gerne gummistøvler. Ejvind Hertz møder os på rastepladsen, og vi går sammen ned i ådalen.

Kl. 17.00 Holger Blom
Vi mødes på Museum Skanderborg, hvor der bydes på en  ”Holger Blom-drink”, og Lene Høst-Madsen giver en introduktion til udstillingen om Holger Blom. Der er mulighed for at se udstillingen og museets andre udstillinger.

Kl. 18.30 Middag
Vi skal nyde en 3-retters menu i teltet i museumshaven, hvor Kvickly Skanderborg griller et bredt udvalg af lækkert kød – så der er noget for alle.

Der bliver mulighed for at nyde et glas vin samt kolde fadøl og italienske sodavand fra Klosterbryggeriet.

Kl. 20.00 Tak for i aften

Pris pr. person inkl. 3-retters menu og drikkevarer: 260 kr. + moms inkl. guidet tur i Illerup Ådal og adgang til museets udstillinger. Der opkræves et no-show-fee på 250 kr. for udeblivelse uden afbud senest dagen før arrangementet.

Hent hele invitationen her.

Arrangementet er tilrettelagt i samarbejde med Museum Skanderborg.

Vi glæder os til at se dig til en hyggelig eftermiddag og aften :)

HUSK SIDSTE TILMELDING: tor, 31/05/2018 - 23:59

Arrangements informationer
Dato: 
Torsdag, 7 juni, 2018 -
15:00 til 20:00
Arrangementet afholdes hos: 
Museum Skanderborg, Adelgade 5, 8660 Skanderborg.
Arrangør: 

ErhvervSkanderborg

Henvendelse: 

ErhvervSkanderborg

tlf: 30 35 25 85 / 24 22 44 11

email: mail@erhvervskanderborg.dk

cvr: 32168132

Pris: 
325,00 kr.
Arrangementet er lukket for tilmelding
DankortE-dankortVisakortMastercardMaestroJCBVisa VerifiedVisa Electron

Det er muligt at betale med Dankort & internationale betalingskort

Læs vores salgsbetingelser