Salgsledelse i ikke-sælgende organisationer

At organisere salgsadfærd i en organisation, som ikke er født med en sælgende og proaktiv tilgang til kunder og marked, er som regel en meget stor forandring.

Salget er en nødvendighed for langt de fleste virksomheder, og bliver et øget eller nyt salgsfokus indført som ”nu skal vi til at sælge og her har I jeres KPI” ender det som regel med begrænset succes. Indtjeningen bliver ikke bedre, kunderne mærker ikke værdien i relationen, og det bliver fristende at håbe på, at markedsforholdene ændrer sig, så kunderne igen køber automatisk.

En ny måde at sælge på kræver, at virksomheden tager arbejdstøjet på og vælger at stå på mål for de processer, det kræver internt at få alle med på salgsvognen. Et godt salgsarbejde i en ikke-sælgende organisation kræver om noget en dedikeret ledelse og en god organisering af det arbejde, ingen føler sig kaldet til at tage på sig.

Indlægget beror på praktiske eksempler på processer og metoder, der er afprøvet og virker, samt input til helt konkrete tiltag, den enkelte kan tage med hjem og sætte i gang.

Mød oplægsholderen
Conny Thoftdahl Westphall, chefkonsulent hos Erhvervsakademi Aarhus.

Conny har i over 20 år beskæftiget sig med salget, salgsorganisering og salgsledelse i alle mulige afskygninger - og hun har arbejdet med i bl.a. konsulentafdelinger, rådgivningsfunktioner og små virksomheder.

Arrangementet er gratis for medlemmer af ErhvervSkanderborg, og koster 500 kr. + moms for ikke-medlemmer. Der opkræves et no-show-fee på 250 kr. for udeblivelse uden afbud senest dagen før arrangementet.

Hent hele invitationen her.

Vi glæder os til at se dig!

 

HUSK SIDSTE TILMELDING: ons, 03/10/2018 - 23:59

Arrangements informationer
Dato: 
Torsdag, 11 oktober, 2018 -
14:00 til 16:00
Arrangementet afholdes hos: 
A/S Maskinfabrikken Rival, Svejstrupvej 23, 8660 Skanderborg
Arrangør: 

ErhvervSkanderborg

Henvendelse: 

ErhvervSkanderborg

tlf: 30 35 25 85 / 24 22 44 11

email: mail@erhvervskanderborg.dk

cvr: 32168132

Pris: 
625,00 kr.
Arrangementet er lukket for tilmelding
DankortE-dankortVisakortMastercardMaestroJCBVisa VerifiedVisa Electron

Det er muligt at betale med Dankort & internationale betalingskort

Læs vores salgsbetingelser