Er der udviklingspotentialer i din virksomhed, du ikke har spottet?

Mangel på tid er den (bort-)forklaring vi oftest møder, når emnet falder på udvikling af virksomheden.

Og ja, det er jo næsten logik for høns, at du løbende skal udvikle din virksomhed, produkterne og forretningsprocesserne, hvis du fortsat ønsker at vinde over dine konkurrenter!

Selv når du har den fornødne tid, kan det alligevel være svært at forholde sig kritisk til ”sit eget barn” og få øje på nye muligheder.

Derfor tilbyder vi dig som virksomhed i Skanderborg Kommune gratis sparring og en tur rundt i udviklingsværktøjet Væksthjulet.

Få overblik over hele virksomheden – og sæt fokus på relevante udviklingsområder
Væksthjulet er et 360° perspektiv på din virksomhed, og giver dig et hurtigt overblik over HELE virksomheden og dens ressourcer, udfordringer og muligheder.

Ofte vil du få øje på nye områder i din virksomheds organisation/opbygning, drift, kunder, forretningskoncept eller produktportefølje, som du måske ikke tidligere har fokuseret på, men som er afgørende for virksomhedens fortsatte udvikling.

Du vil gennem Væksthjulet træffe en række vigtige beslutninger, for til sidst at stå med en handlingsplan og ansvarsfordeling i hånden – lige til at føre ud i livet.

Book et møde – hvad har du at miste?
Mange bliver positivt overraskede over Væksthjulet, som på en visuel og overskuelig måde giver dig inspiration, og hjælper dig med at:

  • Finde fokus
  • Træffe beslutninger
  • Lægge en handlingsplan

Hos ErhvervSkanderborg er vi certificerede i Væksthjulet, og klar til at hjælpe dig med at spotte både lavt- og højthængende frugter i din virksomhed. Vi sparrer også med dig omkring den handlingsplan, du skal lægge for udvikling af virksomheden.

Book et møde nu!

Erhvervschef Anja Ellersgaard Basse, mobil 24 22 44 11

Erhvervschef Marianne Kristensen, mobil 30 35 25 85

Erhvervskonsulent Line Ebbesen, mobil 40 20 54 30