Tag med ”ud i rummet” – hos Terma A/S eller IKEA

Nu udbyder vi et unikt medlemsarrangement, hvor du har mulighed for at vælge mellem to spændende virksomheder, som i dagens anledning åbner dørene for os:

  • Terma A/S
  • IKEA

Læs mere om de to virksomhedsbesøg længere nede på siden.

Fælles middag efter virksomhedsbesøg
Når vi er blevet lidt klogere på rumfart eller vejen til et stærkt brand, mødes vi ca. kl. 18.45 til fælles middag i de smukke omgivelser på Restaurant Egå Marina i den lille hyggelige lystbådehavn i Egå.

Her skal vi nyde en 3-retters menu – drikkevarer sponsoreres af ErhvervSkanderborgs ”fødselsdagsfestkasse” i anledning af vores 10-års jubilæum :)

Begrænset antal pladser – tilmelding efter først-til-mølle
Vi har max 60 pladser hos Terma A/S og max 50 pladser hos IKEA. Tilmelding efter først-til-mølle.

VIGTIGT: Angiv i kommentarfeltet ved tilmelding, hvilken virksomhed du ønsker at besøge.

Kørsel
Man sørger selv for kørsel, men mangler du kørelejlighed så send os en mail på mail@erhvervskanderborg.dk – så vil vi forsøge at finde et lift.

Arrangementet er kun for medlemmer af ErhvervSkanderborg.

Pris inkl. middag
240 kr. ex moms pr person.

Der opkræves et no-show-fee på 240 kr. for udeblivelse uden afbud senest dagen før arrangementet.

Terma A/S, Danmarks mest kendte leverandør til rumfartsindustrien v/ senior engineer Hans Jensen

Når ubemandede rummissioner sendes mod fjerne destinationer i rummet, er der ofte enheder fra den danske virksomhed Terma A/S ombord. Lystrupvirksomheden har nemlig specialiseret sig i at udvikle systemer og produkter, som gør rumforskning muligt.

Terma A/S blev grundlagt i 1944, og i 1972 lød startskuddet til den første rummission. I dag betragtes Terma som en af Europas mest erfarne leverandører til rumfartsindustrien.

Efter en rundvisning skal vi høre historien bag virksomheden og dens deltagelse i Rosetta-missionen v/ senior engineer Hans Jensen, en af nøglepersonerne i Termas Space-afdeling. Hans er en god formidler, og formår at gøre et teknisk svært område forståeligt og interessant for alle.

Sikkerheden er naturligt i højsædet hos Terma A/S, derfor skal vi følge disse praktiske anvisninger ifm. vores besøg:

  • Ankomst mellem kl. 16.15-16.25
  • Stop ved portvagten, som tjekker os ind og anviser p-plads
  • Afgang til middag på Egå Marina kl. 18.30

Ønsker du mere viden inden dit besøg?
Klik her og læs mere om Rosetta-mission
Klik her og læs mere om Termas space-afdeling
Klik her og læs mere om Termas andre aktiviteter

IKEA, et af verdens stærkeste brands inden for boligindretning v/ varehuschef John Kristian Sørensen

Mon ikke de fleste har besøgt en IKEA-butik – den verdensomspændende butikskæde der er indrettet som et hjem og fyldt med gode ideer, sjove påfund og utraditionelle løsninger til indretning af private hjem. Koncept bygger på, at du selv samler møblerne – til gengæld er prisen lav.

Vi skal høre om rejsen fra IKEA blev grundlagt i 1943 til det første varehus åbner i 1958 i Älmhult, Sverige og frem til i dag.

Varehuschef John Kristian Sørensen vil bl.a. sætte tal på den udvikling, IKEA har gennemlevet – det bliver også en fortælling om IKEAs målrettede arbejde med design- og produktudvikling, kundeservice og medarbejdermotivation.

Mødested: udenfor hovedindgangen, hvor vi bliver samlet op kl. 16.25.

Hent invitationen her.

Vi glæder os til at se dig! 

HUSK SIDSTE TILMELDING: ons, 16/08/2017 - 23:59

Arrangements informationer
Dato: 
Torsdag, 24 august, 2017 -
16:15 til 20:00
Arrangementet afholdes hos: 
Terma A/S, Hovmarken 4-6, 8520 Lystrup // IKEA, Graham Bells Vej 7-11, 8200 Aarhus N // Restaurant Egå Marina, Egå Havvej 31-33, 8250 Egå.
Arrangør: 

ErhvervSkanderborg

Henvendelse: 

ErhvervSkanderborg

tlf: 30 35 25 85 / 24 22 44 11

email: mail@erhvervskanderborg.dk

cvr: 32168132

Pris: 
300,00 kr.
Arrangementet er lukket for tilmelding
DankortE-dankortVisakortMastercardMaestroJCBVisa VerifiedVisa Electron

Det er muligt at betale med Dankort & internationale betalingskort

Læs vores salgsbetingelser